mandag den 27. juni 2011

Etape 18:

Callas-Nice
Idag lød det som om det ville være en nem dag, fordi vi kun havde 62 kilometer til pladsen ude for nice.
Vi startede med at køre en del ned af bakke fordi pladsen lå på midten af en bakke.
Da vi havde kørt 25 kilometer tænkte vi, at det nok var på tide ned noget morgenmad, så vi kørte ind forbi en McDonald's for at få deres morgenmadsmenu... Det skulle jo prøves. Vi fandt så bagefter ud af, at vi nok foretrak at tage forbi en bager pg købe noget brød og kage. McD's morgenmenu bestod af 2 amerikanske pandekager, en pose med udskået æbler og små vindruer, en lille kop juice og en kop kaffe eller kakao.
Da vi havde spist, fortsatte vi og det gik stadig op og ned... Det var som om, at jo tættere på Nice man kom, jo større blev bakkerne/bjærgene.
Før, i og efter byen gik det bare op op og atter op! Og det var MEGET stejlt. Synes vi selv. Og det var rigtig hårdt at skulle ligge og trampe op ad bakken.
Da vi endelig var nået toppen, skulle jeg altså lige se grafen på gps'en. Det stykke vi lige havde kørt på, gik hd over grafen, så man var nød til at zoome ud for at se toppen. Det siger lidt om hvor meget opad vi havde kørt.
Da vi endelig havde nået toppen, var det dejligt at kunne ligge og trille 55 km/t bed ad bakke, uden at skulle bruge nogle kræfter.
For foden af bakken lå campingpladsen. Vi ankom klokken 11:30 og var godt trætte i benene af
at køre op den lange vej.
Da vi havde slået telt op, og sat vores tasker af, gik vi over for at vaske vores cykler, de skal jo de pæne ud når vi henter dem. Vi gad ikke gå i poolen lige med det samme fordi det var så varmt, så vi gik i bad og gik ned på restauranten for at få noget at spise.
De havde nok den dyreste sodavand nogen sinde... 22,5 kr for 33cl cola, så er den ogaå godt betalt, og den skal nydes!
Da vi havde spist gik vi op i poolen, vandet var næsten for koldt, så det var svært at tvinge sig selv ned i det. Da vi havde siddet 1-2 timer ved poolen, gik vi op igen for at klæde om igen så vi kunne komme ned og få noget aftensmad, men før vi tog ned for at spise, skulle vi lige få sat vores cykler ind i et skur så vores cykler kunne stå i sikkerhed.
Da vi gik forbi poolen på vej ned til receptionen så vi at der var noget møde halløj og noget Info om Nice og omegn. Vi ventede rigtig lang tid der nede fordi vi skulle snakke med hende som stod ved siden af. Det var jo hende der skulle vise os skuret.
Da vi endelig fik parkeret vores cykler kunne vi få noget mad. Vi skulle selvfølgelig have pizza, for det smager jo meget godt :-D. Vi gad ikke bestille mere end en cola vær fordi det var så dyrt, og så havde vi også noget oppe ved teltet.

Nu ligger vi her og koger inde i vores lille telt. Er er skide varmt, og her er næsten ikke til at være.
Idag fik vi cyklet 62 km på 3 timer. Vores gennemsnitshastighed har været på 19,5 og vi har kørt 672 m opad.

Nu bliver det dejligt at komme hjem :)




Fed udsigt fra flyet

Etape 17:

Pertuis - Callas
Idag ramte vi så de bakker som vi ellers har prøvet at undgå... Det var heldigvis ikke de helt store som hvis vi skulle køre ind over det franske Grand Canyon, men de var nu alligevel ret store... Store nok til, at vi næsten gik død.
Vi kørte i et landskab, hvor det hele tiden gik op, ned, op, ned... Og det er altså bare hårdt.
Der var en kæmpe lang bakke i ind stor by, og stigningen var helt oppe på 25% i nogle af svingene. Det har nok været den hårdeste bakke på hele turen.
Efter den sindsyge bakke, skulle vi kun køre halvvejs ned, fordi campingpladsen lå der. Der var en fed plads. Frit internet, og mega cool pool. Det var så også den første pool vi kom i i år. Det var nu meget dejligt at komme i poolen efter ar have kørt så langt opad.
Idag fik vi kørt 110 km på næsten 6 timer . Vores gennemsnitshastighed var på 18,6 km/t, og vi kørte 970 meter opad.

lørdag den 25. juni 2011

Etape 16

Blod - Pertuis
Idag havde vi endnu en dag med medvind. Denne gang blæste det endda endnu mere! Vi har kunnet få meget fart på, og har på de åbne, flade stykker kunne køre med en hastighed på 35-45 kilometer i timen. Idag VILLE far altså slå kongeetapen. Det gjorde vi så også, så idag har været "kejseretapen". Vi har kørt på en forholdsvis stor vej som bare kørte næsten direkte ligeud meget af vejen. Det er måske en af årsagerne til, at vi har været i stand til at slå rekorden. Det har ikke været så hårdt, udover tanken man havde, da man havde kørt 100 kilometer og vidste at man kun var halvvejs.
Campingpladsen vi er landet på er egentlig fin nok, bortset fra, at den ligger oppe på en klippe, og at deres snackbar er rimelig ringe... De kan kun lave én pizza ad gangen, og da vi alle sammen var færdige med pizzaerne, kom vores pommes frittes... Rimelig nederen.
En anden ting som godt kan være lidt irriterende er, at der lige nu (klokken 23:10) er en slags fest nede i den anden ende af byen, og det kan vi høre her oppe på en kæmpe bakke... Og det lyder som om musikken bliver spillet lige ved siden af os... Men ellers er det fint nok. Håber jeg/vi kan falde i søvn.
Idag fik vi kørt 197 km på 8 og en halv time. Vores gennemsnitsfart har været på 23,2 km/t.

Etape 15

Villefranche Sur Saône - Blod
Idag kom den medvind som vi har ventet så længe på! Endelig kom den. Det var dejligt ikke at skulle anstrænge sig lige så meget. Der skete ikke noget specielt på turen idag. Vi så ikke noget interassant eller særlig spændende. Vi kørte bare, vi ville gerne udnytte medvinden nu hvor vi endelig havde fået den.
Far ville gerne havde slået rekorden på 185 km, men det orkede Simon og jeg ikke...
Idag fik vi cyklet 155,6 km på cirka 7 timer og et kvarter. Vires gennemsnitsfart har været på 21,4.

Etape 14

Gigly-Sur-Saône - Villefranche Sur Saône
Dagen startede fint. Forholdsvis godt vejr. Lidt skyet, men det er jo dejligt når man cykler...
Da vi havde kørt 60 kilometer holdt vi ind på et pizzaria for at få noget mad. Som sædvanelig valgte far det mærkeligste og mindst udtalelige på menukortet, det var så også den klammeste pizza han havde spist nogensinde.
Da vi havde spist begyndte skyerne at trække sig sammen, og det så meget sort ud. Efter et kvarter, begyndte det at regne. Vi skyndte os hurtigt at finde et sted hvor der var læ. Vi kørte ind under et halvtag ved et posthus. Der sad vi så 20 minutter og der faldt vi i søvn. Vi sov i en halv time da vi blev vækket af far. Det regnede stadig... Da regnen stoppede for en stund, valgte vi at køre et andet sted hen hvor vi kunne vente. Vi kørte hen til et lille busstoppested som bare mindede om et skur, fordi der ikke engang var en bænk.
Inde i det lille skur sad vi på jorden og ventede. Det blev ved med at regne. Vi sad i det lille skur i 3 timer i regnvejr. Så vi har ventet 4 timer ialt pga. regnvejr, og det er meget lang tid at miste på en dag... Det er 80 km..
Efter de 4 timer gad vi ikke vente længere, så vi kørte ligemeget om det regnede.
Det var ikke ligefrem den bedste plads vi landede på. Campingmutter var ikke lige den flinkeste, og toiletterne og badene var også noget møg.
Da vi tog ud for at spise, gad Simon ikke spise pizza, så vi kørte hele byen rundt og op og ned af bakkerne for at finde en skide restaurant, men det endte så alligevel med, at vi spiste på pizzaria. Det var nogle rigtig lækre pizzaer fra ægte stenovne, og créme brulée til dessert.
Idag fik vi cyklet 100 km på 5 timer og 45 minutter . Vores gennemsnitshastighed har været på 17,3 km/t.


YouTube Video

Et lille klip så i kan se hvorfor vi ikke gad køre videre ;).




Dagens første pizza. Læx ;D.




Dagens anden pizza. Endnu mere læx!

Sidste stop før Nice...


Vis stort kort